Brad Friedel er et fremagende eksempel på en klassemålmand, der stadig er på toppen, selvom han har rundet 40 år.
Det mener David de Gea, der kun har roser tilovers for sin amerikanske kollega.
”Jeg har altid sat pris på hans arbejde, ligesom jeg kun har hørt gode ting om hans præstationer i Premier League og for det amerikanske landshold,” siger den 21-årige spanier til The Sun.
Han mener, at alle målmand bør tage ved lære af Friedel, hvis de ønsker at have en lang karriere på højeste niveau.
”Jeg har set ham på video, for man kan lære meget af at sammenligne sig med andre målmænd. Han er fremragende i en-mod-en.situationer og på frispark. Når jeg ser ham, får jeg lyst til at spille i United, når jeg er fyldt 40,” fortsætter Premier Leagues dyreste målmand.
David de Gea er for anden gang i sæsonen blevet kåret til månedens spiller i Manchester United.
Brad Friedel og de Gea står i morgen over for hinanden, når Tottenham tager mod United på White Hart Lane.