De Gea gør Spanien til VM-favoritter

David de Gea kalder Spanien verdens bedste landshold og håber, han kan være med til at forsvare VM-guldet i Brasilien.

De forsvarende verdensmestre fra Spanien tager til Brasilien med bagagen fuld af selvtillid. 

David de Gea er en af de tre målmænd, der er blevet udtaget, og han udråber nu Spanien til turneringens favoritter. 

– Holdet er verdens bedste, og forhåbentlig kan vi vinde titlen, siger de Gea ifølge Four Four Two. 

Den 23-årige Manchester United-målmand er længe blevet kaldt den langsigtede afløser for Iker Casillas på landsholdet. 

Men selvom han i øjeblikket blot er tredjevalg, er den tidligere Atlético Madrid-spiller begejstret for udsigten til at deltage i en slutrunde. 

– Jeg er glad for at være her. Jeg har spillet noget god fodbold på U21-holdet i mange år, hvor jeg i hver kamp forsøgte at være den bedste med nogle dygtige spillere, lyder det fra de Gea, der dog erkender, at mange af de spanske spillere er slidte efter en lang sæson. 

– Det har været en lang og hård sæson for mange af landsholdsspillerne, men de er de bedste i verden, så forhåbentlig kan vi vinde titlen. 

Spanien er i gruppe med Holland, Chile og Australien. 

Forrige artikel

Avis: Ferdinand lun på QPR-skifte

Næste artikel

Anderson tilbage i Manchester United

ANNONCE