– De unges succes overrasker ikke

Marcos Rojo uddeler ros til både Rashford, Fosu-Mensah, Blind og Smalling.

Han har selv været meget skadet i indeværende sæson, hvilket også var tilfældet i debutsæsonen sidste år. Dog er han nu tilbage i fuldt vigør, og i de seneste kampe, har han indtaget pladsen på venstre back. 

I Marcos Rojos og flere andres fravær har blandt andet Fosu-Mensah grebet chancen, og det overrasker ikke argentineren, at det er gået så godt, som det er. 

– Det er måske kommet som en overraskelse for mange, men ikke for mig. De unge har trænet med os længe, så vi har været klar over deres store kvaliteter, siger Rojo til MUTV.

– Timothy er meget moden og klarer det fremragende under massivt pres, mens Marcus har været helt vital for os med flere afgørende scoringer. De har vist deres formåen frem på højeste niveau, hvilket har været til stor gavn for hele holdet. 

Ros til Smalling og Blind

Siden returen har Rojo optrådt regelmæssigt på venstre back. Han har været en del af den kæde, der har holdt flest clean sheets i Premier League, men  æren tilskriver han Daley Blind og Chris Smalling i midterforsvaret. 

– Det, der har virket så godt, er, at de komplimenterer hinanden fremragende. Måske er Daley ikke den fysisk stærkeste midterforsvarer, men det opvejer han med sin boldkontrol og fodboldhjerne. Chris er mere fysisk stærk, og det har været et godt match.

– Det er en god følelse, fordi vi ved, at vi gør det godt defensivt. Måske skal vi være bedre til at deltage i det opbyggende spil også , men vores hovedopgave er atid at undgå, at modstanderen scorer mod os. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

De Gea hylder generte Rashford

Næste artikel

U21: Sejr mod Tottenham sikrer mesterskabet

ANNONCE