Er du skarpere end dine medfans til Fantasy Premier League? Så er det nu, du skal bevise det! Oldtrafford.dk inviterer alle United-fans til at dyste mod hinanden i vores officielle FPL-liga – og der er en præmie til vinderen.
Sæsonstarten nærmer sig, og det betyder også, at det igen er tid til at sætte dit Fantasy-hold og følge med i hver eneste Premier League-runde med ekstra spænding. I år inviterer vi alle læsere og lyttere til at være med i Oldtrafford.dk’s officielle FPL-liga, hvor vi sammen følger sæsonen – uge for uge.
Præmier og ære på spil
Vi sætter selvfølgelig noget på højkant! Vinderen af ligaen kan se frem til at vinde et Oldtrafford.dk-halstørklæde – vi afventer muligheden for yderligere præmier, men én ting er sikkert: Der bliver noget at kæmpe for!
Vi følger med hele vejen
Du vil løbende kunne høre os nævne ligaen i vores podcast, og vi kommer til at dække udviklingen både her på siden og på vores sociale medier. Vi håber, det kan blive en sjov og engagerende måde at være fælles om sæsonen – og måske få lidt ekstra håneret, hvis du banker dine medfans i point.
Sådan deltager du
Det er nemt at være med! Du kan tilmelde dig Oldtrafford.dk’s liga på to måder:
Brug dette link:
https://fantasy.premierleague.com/leagues/auto-join/90wrvp
Eller brug League Code inde på siden:
90wrvp
Så hvad venter du på? Sæt dit hold, join ligaen – og lad os finde ud af, hvem der er den sande FPL-mester blandt United-fans!
Glory Glory og held og lykke!
— Team oldtrafford.dk