Denis Law sagde farvel til sin gode ven med en flot tale

Manchester United-legenden Denis Law tog i dag afsked sammen med resten af fodboldverdenen til sin tidligere kollega og gode ven George Best. I en munter…

Manchester United-legenden Denis Law tog i dag afsked sammen med resten af fodboldverdenen til sin tidligere kollega og gode ven George Best.

I en munter tale fortalte han anekdoter om sin afdøde ven og ikke mindst de seneste par uger, hvor Denis Law ofte var ved George Bests side på Cromwell-hospitalet.

Flere gange brød forsamlingen i regeringsbygningen sammen i latter, da Denis law gav sit farvel til Best.

Georges søn Calum var ligeledes på talerstolen, hvor han fortalte to digte om Best. Et af dem var af en ukendt nordirsk kvinde, som Calum selv var dybt rørt af.

Dagen startede ved familiehjemmet i Belfast-bydelen Cregagh, hvor kisten i en rustvogn blev bragt til Stormont. På ruten blev rustvognen dækket af kastende blomster, halstørklæder og fodboldtrøjer fra de mange tusindere mennesker, som var taget stilling langs ruten.
En gang måtte kortegen stoppe helt op, fordi chaufføren af rustvognen simpelthen ikke kunne se ud.

Ved ankomsten til Stormont blev der først spillet en melodi af en sækkepibespiller, hvorefter der blev afholdt et minuts stilhed for den afdøde legende.
Kisten blev herefter båret ind i bygningen af koryfæer som Billy Bingham, Harry Gregg, Eamonn Holmes og selvfølgelig Denis Law.

Indenfor sad over 300 mennesker klar til at sige farvel til Best ved en stor ceremoni.
10 af disse var “almindelige” tilskuere. Best-familien havde nemlig ønsket at 10 personer skulle hives ind fra folkemængden for at give dem et minde for livet.

Blandt de prominente gæster var Manchester Uniteds delegation på blandt andre David Gill, Ole Gunnar Solskjær og selvfølgelig Sir Alex Ferguson.
Sven-Göran Eriksson, Martin O”Neill, Gerry Armstrong og Brian Barwick fra det engelske forboldbund var ligeledes blandt tilhørene.

Ceremonien på Stormont blev ledt af den kendte irske journalist og Manchester United-fan Eamonn Holmes, som blandt andet skrev Roy Keanes biografi.

I området omkring Stormont var der opsat storskærme, således at de 32.000, som der var plads til, kunne følge med i hvad der skete indenfor.

George Bests kiste er i disse minutter på vej til Roselawn Kirkegården, hvor han vil blive begravet ved siden af sin mor.

Forrige artikel

United skal til Birmingham

Næste artikel

Opstillingen mod Pompey

ANNONCE