Et skuffende 0-0 resultat på hjemmebane mod West Bromwich mindsker håbet om en plads i top fire. En af kampens bedste spillere, Marouane Fellaini, mener dog, at Manchester United skal fortsætte med at kæmpe.
– Det er skuffende, alle er skuffede, udtaler Fellaini til MUTV efter kampen.
– Vi har mistet mange point på samme måde, men sådan er fodbold og vi må fortsætte med at kæmpe.
– Et tidligt mål er nøglen. Den første chance skal blive til et mål. Jeg synes deres målmand havde en fantastisk redning. Jeg havde også et forsøg, men [Henrikh, red.] Mkhitaryan lå foran mig. Vi forsøgte, men var uheldige og det må vi forbedre.
United har haft det svært på hjemmebane i denne sæson, hvor de i alt har mistet 19 point. Fellaini mener også, at holdet har det lettere, når de spiller på udebane.
– Når du spiller på udebane forsøger modstanderholdet at angribe. Det er ikke let at spille på Old Trafford. De kom for at få et point eller vinde på kontra, men vi må finde på en løsning til at vinde den slags kampe.
– Vi gjorde vores bedste i dag. Vi gjorde alt for at vinde kampen, holdånden var der.
Selvom resultatet var et hårdt slag, så mener Fellaini stadig, at ingenting er afgjort.
– Der er ti kampe og 30 point, så vi må bare fortsætte. Der er mange store kampe forude, så vi må bare være klar. Der er seks mulige point at hente i næste uge, så dem håber jeg vi tager.
Den første af de to kampe spilles tirsdag mod Fellainis gamle klub, Everton.
– Det bliver en svær kamp. De er et godt hold, men alle kampe vil være svære, og vi skal kæmpe til det sidste.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her