Det kører for supporternes klub

FC United fik i går deres hidtil største sejr i hus. 3.154 tilskuere så til på Gigg Lane, da FC United Of Manchester slog ligaens absolutte bundhold…

FC United fik i går deres hidtil største sejr i hus.

3.154 tilskuere så til på Gigg Lane, da FC United Of Manchester slog ligaens absolutte bundhold Castleton Gabriels med hele 10-2.
Den helt store helt for FC United blev Simon Carden, som i kampen nåede at komme op på 5 mål. Han var dermed en af de bærende krafter på holdet, som gik til pausen med en 6-1 føring til tilskuernes store begejstring.

Da spillerne løb på banen igen var det, trods pausestillingen, ikke helt uden pres.
“We want ten! We want ten!” lød det fra Uniteds tilskuere, som fik hvad de krævede i løbet af anden halvleg.

I sidste weekend havde FC United samme succes foran målet. I cuppen blev det til en 5-0 sejr over New Mills, hvor klubbens store stjerne Steve Torpey scorede hattrick for FC United.

I ligaen fører FC United suverænt. 11 point er de foran nummer 2, som dog har spillet 3 kampe færre.
Statistikken lyder på:
16 kampe.
12 sejre.
3 uafgjorte.
1 nederlag.
63 scorede mål.
18 scorede mål imod sig.
Målscore på +44.
39 point.

Forrige artikel

Everton venter på svar fra Keane

Næste artikel

Ny skuffelse for United

ANNONCE