Tre i træk. Tre point på hjemmebane. En foreløbig fjerdeplads.
For en gangs skyld ser det godt ud for Manchester United, der brugte lørdag aften på mere eller mindre at vise klasseforskel mod Brighton, da man vandt 4-2 hjemme på Old Trafford.
Og hvad kan det blive til? Det giver Jamie Redknapp sit bud på til Sky Sports efter kampen.
– Vi skal ikke lade os rive med, men der er ingen grund til, at et hold som dette ikke skulle ende i top-5. Det har de helt klart kvaliteten til. Men det kan også hurtigt gå den anden vej, siger han.
Neville imponeret over ny duo
Det nyeste medlem af Premier Leagues Hall of Fame, Gary Neville, retter sine roser mod Bryan Mbeumo og Matheus Cunha, som begge spillede en flot kamp og kom på tavlen lørdag aften.
– Manchester United har helt klart noget at bygge videre på her. Cunha og Mbeumo er to spillere, der kommer til at vinde rigtig mange kampe for Manchester United.
– Risikoen ved at hente dem var fjernet, fordi de allerede har præsteret på Premier League-niveau har sulten efter at levere på et nyt niveau. Særligt Mbeumo ligner en, der hører en. Han er sulten, og han vil lave mål, siger Neville til Sky Sports.
Næste punkt på dagsordnen for Manchester United er Nottingham Forest på lørdag.




