Di Maria hylder fans og Rooney

Angel Di Maria er begejstret for Manchester Uniteds fans og sender samtidig roser mod Wayne Rooney.

Manchester Uniteds fanskare og anfører bliver nu hyldet af Angel Di Maria, der i søndags gjorde comeback efter en skadespause. 

Efter en flyvende start i det nordengelske har den 26-årige argentiner ellers haft det svært på banen de sidste par måneder. Men det ændrer ikke på helhedsindtrykket af klubben.

– At de (fansene, red.) synger mit navn eller “Argentina, Argentina,” fylder mig med stolthed, siger Di Maria ifølge The Express. 

Offensivspilleren er samtidig imponeret over sin nye anfører, Wayne Rooney. 

– Rooney er en kvalitetsspiller. Han har et fantastisk mindset og en lyst til at spille hver eneste kamp, der ikke kan matches af andre. Han giver sig 90 minutter i hver kamp, siger Di Maria og fortsætter. 

– Han giver sig altid fuldt ud i hver kamp. Det har overrasket mig. Han er en spiller, der fortjener at være her. 

Angel Di Maria kostede Manchester United 59,7 mio. pund og er dermed klubbens og Premier Leagues dyreste spiller til dato. 

Forrige artikel

Avis: Shaw kan spille mod Southampton

Næste artikel

Video: David Beckham får æg hos Jimmy Fallon

ANNONCE