Diogo Dalot efter målkavalkade i cuppen: »En god aften på Old Trafford«

Det regnede med mål, da Leicester onsdag aften besøgte Old Trafford i Carabao-cuppens fjerde runde. De røde djævle viste vildskab i offensiven, og det udmundede sig i hele fem scoringer. Uniteds mål til 2-0 var efter et flot oplæg af Diogo Dalot, der udtalte sig efter kampen.

(Nathan Stirk/Getty Images)

Ruud van Nistelrooys debut som midlertidig træner blev meget passende en hyldest til offensiv fodbold. Manchester Uniteds offensiv sprudlede i store dele af kampen, og stemningen på Old Trafford var høj, da den hollandske United-legende modtog applaus efter slutfløjt.

Gik du glip af målfesten, kan du læse vores resumé af den her.

Resumé: Manchester United slap tøjlerne i overbevisende Carabao Cup-sejr

Det var tydeligt, at spillerne havde noget at bevise efter hård uge, der resulterede i ten Hags afsked. Netop dét, italesatte Diogo Dalot efter kampen.

– Det er det budskab, vi gerne vil sende efter den forgangne uge. Det var minimumskravet. Gode mål og en god aften på Old Trafford.

Portugiseren vælger at fokusere på det positive efter kampen, selvom alt ikke gik som planlagt.

– Der er selvfølgelig de to mål, vi ikke skulle have indkasseret, men der er god aften med videre avancement i turneringen.

Slutteligt havde Dalot en appel til fanbasen.

– En fantastisk kamp venter på søndag. Jeg håber fansene står bag os, som de plejer.

Søndag 17:30 tager United nemlig imod Chelsea i Premier League – en kamp, hvor det endnu er uklart, om det bliver med Van Nistelrooy eller Amorim på sidelinjen.

Skriv et svar
Forrige artikel

Karakterbogen: United-offensiven fandt hinanden igen

Næste artikel

»It's done« - bekræfter Sir Dave Brailsford, at Amorim er på plads?

ANNONCE