Dobbeltdeal på trapperne

Manchester United har så godt som sikret sig Robin van Persie, men også Angelo Henriquez er snublende nært hans drømmeskifte.

Tidligere på ugen kunne vi her på OldTrafford.dk rapportere, at Manchester City og Manchester United havde indledt en indædt kamp på den unge Angelo Henriquez’ underskrift, og det ser meget ud som om, at Sir Alex Ferguson trækker sig sejrrigt ud af den fejde.

Således florerede flere billeder af hovedpersonen selv fra området omkring Bridgewater Hospital forleden dag, som er hospitalet, som Manchester United anvender til de obligatoriske lægetjek forud for indkøb.

I dag kan den 18-årige angriber mere eller mindre bekræfte, at han skifter til Manchester United denne sommer over for det sydamerikanske medie La Tercera.

 – Jeg fuldfører den drøm, som jeg har haft i så lang tid. Onsdag (den 15. august, red.) vil jeg mødes med Sir Alex Ferguson, for at høre hvordan og hvorledes. Jeg kan ikke lade denne mulighed gå til spilde, da jeg har drømt om det hele mit liv.

Det vides endnu ikke, om den unge chilener er udset en plads på førsteholdet, eller om han vil blive lejet ud. Hvis et lejeophold bliver aktuelt, så har spillerens agent, Fernando Felicevich, tidligere udtalt, at hans klient vil foretrække at blive lejet tilbage til Universidad de Chile.

Forrige artikel

Van Persie koster op mod £22 millioner

Næste artikel

Landskampe: Sådan klarede United-spillerne sig

ANNONCE