En god håndfuld af Manchester Uniteds spillere var i går og i nat i aktion for deres landshold i deres sidste forberedelseskamp inden VM-kvalifikationsrunden i september.
I Schweiz stødte England og Italien sammen. Her fik Tom Cleverley, der desuden fyldte 23 år i weekenden, debut for A-landsholdet, og sammen med Michael Carrick, der ikke har repræsenteret England siden 2010, spillede han 90 minutter. Roy Hodgson var ovenud tilfreds med både Carricks og Cleverleys præstation. Også Ashley Young fik godt en time i benene, før han blevet byttet ud med James Milner. England vandt i øvrigt 2-1 på mål af Phil Jagielka og Jermaine Defoe.
Nani var også på det vindende hold, da Portugal slog Panama 2-0. United-kantspilleren var på banen da målene blev scoret af Nelson Oliveira og Cristiano Ronaldo. Han fik 62 minutter på banen.
Japan spillede hjemme 1-1 med Venezuela, og det var med Manchester Uniteds nyindkøb, Shinji Kagawa, på banen i alle 90 minutter.
På Grande Stade du Havre i Frankrig kunne Patrice Evra og hans holdkammerater ikke overrumple gæsterne fra Uruguay, hvorfor kampen måtte ende som den startede – 0-0.
Den olympiske sølvmedaljevinder, Rafael da Silva, måtte glædeligt se til fra bænken i mens hans brasilianske landsmænd rundbarberede Sverige 3-0.
Anders Lindegaard kunne til gengæld se sine landsmænd blive udraderet fra bænken, da Danmark fejlede i Odense, og tabte 3-1 til gæsterne fra Slovakiet.
Ecuador og Antonio Valencia vandt 3-0 over Chile, og det var med Manchester Uniteds nye nr. 7 på banen i hele opgøret.
Mexico var langt det bedste hold på banen mod USA, men alligevel var det amerikanerne, der kunne hive en sejr i land til stor skuffelse for Javier Hernandez, der spillede hele kampen.
Robin van Persie sad i øvrigt på bænken hele kampen, da Holland tabte 4-2 til deres naboland Belgien.