Dom i racismesag sidst på ugen

FA bekræfter nu, at Liverpools Luis Suarez de næste to dage skal stå skoleret i en disciplinærhøring, hvor det afgøres, om han er skyldig i racisme mod…

FA bekræfter nu, at Liverpools Luis Suarez de næste to dage skal stå skoleret i en disciplinærhøring, hvor det afgøres, om han er skyldig i racisme mod Patrice Evra.

Det skriver Sports Illustrated.

Dermed falder der snart dom i sagen, der har stået på siden den 15. oktober, hvor Liverpool og Manchester United spillede 1-1 på Anfield.

Efter opgøret rasede Evra mod Suarez og beskyldte ham for at have brugt et racistisk ladet udtryk mindst ti gange i løbet af kampen. Det fik efterfølgende FA til at rejse tiltale mod den uruguayanske angriber.

Suarez har hele tiden plæderet sin uskyld, ligesom Liverpool offentligt har støttet op omkring deres upopulære angriber, selvom FA har givet alle involverede parter mundkurv på.

Forrige artikel

14. december: Vind en kop og DVD-film

Næste artikel

Juventus vil ha" Valencia

ANNONCE