Wayne Rooney risikerer at blive straffet, da han efter sin tredje scoring mod West Ham bandede foran et kamera.
Det slår FA nu fast efter at have gransket tv-billederne, hvor Rooney viser sin begejstring på en noget alternativ måde.
”Der vil blive taget en beslutning i morgen (mandag, red.). Det var en overraskende måde at reagere på efter at have scoret hattrick. Det er noget, vi bliver nødt til at se nærmere på,” siger Sir Trevor Brooking fra FA overfor BBC Radio.
Wayne Rooney undskyldte efter kampen for sit udbrud.