Dommer får sviner af Paddy

Den ret så populære MUTV-kommentator Paddy Crerand lægger aldrig fingrene i vejen for at sige sin mening. Han var blandt de første til at forsvare Eric…

Den ret så populære MUTV-kommentator Paddy Crerand lægger aldrig fingrene i vejen for at sige sin mening.

Han var blandt de første til at forsvare Eric Cantona efter franskmandens kung-fu spark og er heller ikke sen til at forsvare Wayne Rooney ovenpå englænderens udvisning lørdag.

Den tidligere Manchester United-spiller udtaler:

“Vi har en situation i England, hvor vi har de værste dommere gud nogensinde har skabt. Udvisningen af Paul Scholes er der ikke noget at sige til.
Men Rooneys udvisning var en farce. Han ville videre med kampen, tager bolden op og kaster de 35 meter til Jonny Evans,” siger Crerand ifølge Daily Mail.

“Jeg ved dommeren er i nærheden, men den går direkte til Johnny Evans og så sender dommeren Rooney ud!
Jeg tror dommerne prøver at få opmærksomhed og få deres billede i aviserne. Han fik opmærksom med udvisningen af Rooney. De taler om respekt, men dommerne må sandelig gøre sig fortjent til det,” udbryder Crerand.

Dommeren, som smed Wayne Rooney og Paul Scholes ud i lørdagens kamp mod Fulham, var Phil Dowd, som har dømt i Premier League siden 2001.

Forrige artikel

Bliv opdateret af OldTrafford.dk døgnet rundt

Næste artikel

Jimmy Murphy får mindestavle i hjemby

ANNONCE