Side om side med folk som Wayne Rooney, Ryan Giggs og Owen Hargreaves spenderede Eikrem onsdag aften i Dunfermline.
Her vandt Manchester United en træningskamp over det skotske 2. divisionshold med 4-0. I den match scorede Ryan Giggs en enkelt gang, og otte minutter før tid fik han et velfortjent hvil, da han lod sig afløse af en norsk debutant.
Den 17-årige midtbanespiller fik altså de sidste minutter på grønsværen i selskab med et par af stjernerne, og det var en tydelig stolt teenager, der efter kampen udtalte sig til norske medier.
“Selvfølgelig var jeg lidt nervøs, før øjeblikket kom, men jeg synes egentlig jeg klarede det meget fint. Jeg fik lagt lidt gode pasninger og vist overblik. Det var den klart største oplevelse i mit fodboldliv,” sagde Eikrem til RBBnet.no.