Endnu en nulløsning på Old Trafford

Der var masser af store muligheder i begge ender denne eftermiddag, men ind ville bolden ikke og derfor sluttede det som det startede mellem Manchester United og West Ham.

Gæsterne fra West Ham har været stærke på udebane denne sæson, hvor de blandt andet har slået Liverpool, Arsenal og Manchester City. Efter bare ti minutters spil var Victor Moses lige ved at bringe dem på endnu en fornem sejrkurs ude mod United, men David De Gea reddede flot.

Efter et kvarter fik Manchester United deres først bud, da Marouane Fellaini headede den ned til fødselsdagsbarnet Anthony Martial, der fik sit forsøg blokeret af Winston Reid. Stor chance til hjemmeholdet.

Manchester United startede i et højt tempo med masser af spillelyst, mens West Ham hele tiden lå på lur og ventede på at slå kontra. Efter 20 minutters spil lavede David De Gea en sjælden fejl i feltet, men stolpen reddede Mauro Zarates forsøg.

Stolpen agerede igen redningsmand for hjemmeholdet på et hjørnespark kort efter, da Winston Reid stangede den på træværket.

Med en håndfuld minutter igen af første halvleg fik hjemmeholdet en god mulighed efter en masse tumult i feltet. Fellaini blev tacklet til noget, der kunne ligne et straffespark, men dommeren forblev tavs, og chancen løb ud i sandet.

Sidste nævneværdige episode inden pausen var en albue fra Bastian Schweinsteiger lige i ansigtet på Winston Reid. En forseelse, der kunne have givet direkte rødt kort, men blev klaret med en tiltale.

Inden pausen gik Morgan Schneiderlin ud til fordel for Michael Carrick. Det lignede ikke en alvorlig skade, men franskmanden havde formentlig slået sig. Louis van Gaal byttede også Patrick McNair ud med Guillermo Varela i pausen.

Mauro Zarate var udeholdets farligste kort offensivt, og efter 55 minutters spil skal han score, men på uforklarlig vis får han sparket langt forbi helt alene med Uniteds keeper.

Efter en times spil skal Marouane Fellaini til gengæld score i den anden ende. Et stærkt gennemspillet angreb sendte Anthony Martial fri, og franskmanden lagde den fladt ind til Fellaini, der ikke kunne få den drejet ind.

En god periode for Manchester United gav også Juan Mata en stor chance, men det begyndte så småt at ligne endnu en nulløsning på Old Trafford. Især da Bastian Schweinsteiger kort efter jernede den over på klos hold.

Med 20 minutter igen blev tyskeren byttet ud med Memphis Depay. Ti minutter senere skabte han en stor mulighed til Anthony Martial, men angriberen skulle ikke krone sin fødselsdag med en scoring i dag.

Slutresultatet 0-0 betyder, at Manchester United kommer op på lige med Manchester City efter de tabte til Stoke 2-0. Arsenal vandt deres opgør, så de stryger forbi Manchester-holdene med et enkelt points forspring. Ligaen føres af Leicester med tre point ned til United efter 15 kampe spillet

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Startopstillingen mod West Ham

Næste artikel

Van Gaal: Vi skal afslutte bedre

ANNONCE