Engelsk medie: United overvejer Bundesliga-målmand

Ifølge den engelske avis Independent overvejer Manchester United at lægge et bud på Gregor Kobel, der spiller i Borussia Dortmund.

Et af de mest omtalte positioner på Manchester Uniteds hold i øjeblikket er målmandsposten.

David de Gea er siden ansættelsen af Erik ten Hag som manager i klubben blevet rygtet væk. De rygter er taget til den seneste tid, hvor De Gea har kostet de røde djævle point ved flere drop og fejl.

Mandag skriver den engelske avis Independent, at de røde djævle overvejer Borussia Dortmunds Gregor Kobel som en mulig løsning. Ifølge avisen vil Ten Hag gerne beholde De Gea i klubben. Manageren vil dog gerne øge konkurrencen på målmandsposten og samtidig have nogle taktiske muligheder på målmandspositionen.

25-årige Kobel, der er inde omkring det schweiziske landshold, kom til Dortmund i sommeren 2021 fra Stuttgart. Han kom til Tyskland, da han var 16 år. Siden har han spillet for Hoffenheim, Augsburg og Stuttgart.

Dortmund-målmanden regnes for at være en af Bundesligaens bedste målmænd og for at have spillet en stor rolle i, at de gulsorte spiller med om det tyske mesterskab i denne sæson. Han har kontrakt med Dortmund frem til sommeren 2026.

 

Forrige artikel

Highlights: Martial og Garnacho sikrer United vigtig sejr i top fire-ræset

Næste artikel

Stor fransk avis: Rabiot er fortsat i Uniteds søgelys

ANNONCE