Jesse Lingard er kommet på de flestes læber efter at han i weekenden scorede sit første ligamål for Manchester United.
Det har således taget lang tid for den 23-årige angriber at få succes på førsteholdet efter at han i sidste sæson blev skadet i sæsonens første kamp.
Et skadeshelvede senere og Manchester United har holdt ved i troen på den lokale knægts egenskaber, hvilket altså i weekenden bårede frugt da han scorede imod WBA.
Netop Manchester Uniteds tålmodighed med Jesse Lingard høster store roser fra Englands U21-landstræner Gareth Southgate, der i sommers havde Lingard med til U21 Em.
– Vi er ikke det mindste overrasket. Vi har kunnet lide ham siden dag et. Han har udviklet sig sent rent fysisk og jeg tror fortsat på at han vil udvikle sig, men han er en utrolig intelligent fodboldspiller, lyder det fra Gareth Southgate til FAs hjemmeside.
– Han vil holde sig til præcis den rolle, som manageren giver ham, hvilket jeg tror Louis van Gaal sætter stor pris på, og så har han en utrolig arbejdsiver uden bolden.
Jesse Lingard har rundet de 23 år og er således ikke længere til rådighed for Southgate, som har fulgt angriberen siden U18 niveau.
Han roser især Manchester United og klubbens nu forhenværende akademichef Brian McClair for at have beholdt tålmodigheden.
– Jeg husker ham fra U18 og jeg snakkede dengang med Brian Mcclair om ham, fordi han var en lille spille, men de holdte ved ham.
– De har gjort det virkelig godt klubben ved at holde fast i disse spillere, der udvikler sig sent, og jeg er sikker på at der nok skal være mere fra ham.
– Det var en stor skuffelse at se ham blive skadet i den første kamp i sidste sæson, men han er en spiller som vi altid har haft en stor tiltro til, så vi var da også glade for det da han blev klar til U21 EM denne sommer, fortæller Southgate.
Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her