Til stor skuffelse for undertegnede og flere ansatte i Kastrup Lufthavn, så kom de engelske landsholdsspillere ikke gennem den menneskefyldte ankomsthal, hvor vi ellers stod klar ved baggage-båndene, inden de skulle igennem tolden.
Istedet blev stjernerne hentet i bus ved flyet og herefter kørt direkte til deres hotel, Marriott, i København.
Undertegnede fulgte selvfølgelig med sammen med en ven, men da vi var nået frem til hotellet, så var bussen ankommet og fotograferne havde fået deres billeder.
Men vi gav ikke op. De første to stjerner som kom ud var David Beckham og landstræneren, som blev ledt ind i en minibus, som fragtede dem til pressekonferencen.
Imens blev vi stående og ventede..
og ventede…
Klokken 16:36, efter at Beckham og Svennis var vendt tilbage, så kom den første spiller, Phil Neville ud, og han var med det samme imødekommende da vi fik kaldt ham over. Efter en kort held og lykke hilsen til hans nye fremtid i Everton, så fik han signeret min Shareholders United t-shirt.
Inden da havde den tidligere Manchester United-assistenttræner, Steve McClaren, været ude og nyde lidt af den kølige danske sommer, og også han fik lov til at signere trøjen.
Efter Phil, så kom selvfølgelig storebror Gary.
Ligesom lillebror, så var han yderst imødekommende og venlig overfor os 14-15 fans, som efterhånden havde stået og ventet.
Ret overaskende så smilte han, da han så min Shareholders United t-shirt og signerede den.
Inden han blev overfaldet af de øvrige fans, så nåede jeg lige at bede ham om at fortælle Glazer at skride væk fra klubben. Hertil rejste han hovedet og smilte anerkendende.
Flot gestus af den solide højre-back.
herefter kom der flere af de øvrige landsholdsspillere og jeg fik også Rio og Beckham til at signere min Shareholders United t-shirt.
Rooney nåede jeg også lige at få et glimt af.
Personligt, så må jeg sige at jeg var dybt overrasket over at Uniteds spillere ville signere min t-shirt, men specielt Gary Neville virkede som om han er på supporternes side i kampen mod Glazer.
Landsholdet taget i morgen hjem til England direkte efter kampen mod Danmark.
Billederne fra mødet kan ses her:
Englands besøg i København