Erik ten Hag misser næste Premier League-kamp

Til Manchester Uniteds næste kamp, som er mod Everton d. 26. november, vil Erik ten Hag ikke være at finde på sidelinjen.

I lørdagens Premier League-kamp mod Luton Town, som United vandt 1-0, modtog Erik ten Hag et gult kort for brok i forbindelse med et indkast. Det er hollænderens tredje gule kort i denne sæson, hvilket udløser en spilledags karantæne.

– Det var helt klart et indkast, som vi burde have fået. Min besked til dommeren var, at den var tydelig, og så jeg fik det gule kort. Det må jeg bare acceptere, selv om det ikke er så sjovt, sagde Uniteds manager efter kampen.

Dermed er Erik ten Hag i skammekrogen næste gang United spiller i Premier League-regi. Det er d. 26. november, når United skal på besøg på Goodison Park.

Erik ten Hag modtog sine to første gule kort i sæsonen i kampene mod Tottenham og Arsenal.

Hvis en manager modtager otte gule kort i løbet af en sæson, udløser det to spilledages karantæne.

Forrige artikel

Maguire: Vi har forbedret vores dødboldsspil i år

Næste artikel

Dansk duo melder afbud til landsholdet

ANNONCE