Den nye Manchester City-manager skal, en uge inde i den nye sæson, opleve sit første Manchester-derby, og City-fans, som ikke har vundet et trofæ i over 30 år, ser gerne, at Eriksson her beviser, hvad han vil med holdet.
Siden City sidst vandt et trofæ (ligaen i 1976) har City ikke vundet en pokal under 15 forskellige managere og har rykket ned og op.
På samme tid har Ferguson siden 1986 vundet 9 liga-titler.
Eriksson er dog godt klar over, at det ikke bliver let at fravriste Manchester United titlen som den mest succesfulde klub i Manchester.
Eriksson:”Det ville have været bedre, hvis derby-kampen var kommet lidt senere i sæsonen, så jeg kunne have mere tid til at gøre holdet klar.”
“Det er en stor udfordring at skubbe United væk fra tronen, og det vil nok være en for stor mundfuld at gøre det i mit første år. Men nu er jeg her, og jeg er sikker på, at det ikke vil gå galt.”
Ferguson og Eriksson har før været oppe og toppes. Det var da svenskeren stod i spidsen for Englands landshold, og Ferguson nægtede at frigive Beckham og Rooney, til en landsholdssamling, da de var skadede.
Eriksson havde dog også overskud til at sende en lille joke afsted mod Old Trafford:
“Jeg vil ikke tage nogen spillere fra ham, som jeg har gjort det før”
Det eneste City har præsteret i dette transfervindue, er at lade Joey Barton og Sylvain Distin forlade klubben.
Men Eriksson lover at truppen vil blive forstærket, inden de åbner sæsonen imod West Ham, og deres nye thailandske ejer har eftersigende sat 50 millioner pund af til spiller indkøb.
“Når vi når til sæson åbningen, vil der være nye ansigter at finde i truppen. Og når vi har det hele på plads, så må vi se, hvilke mål vi sætter os.”
De to Manchester-klubber var i sidste sæson adskilt af 14 pladser i ligaen, City med 42 point, United med 89.