Den unge afrikanske målmand er i flere måneder blevet kædet sammen med United. Espanyol har hele tiden pure afvist, at ville sælge Kameni, men nu er der kommet nyt i sagen.
Kameni har nemlig en frikøbsklausul på bare små 50 mio. kroner, og det er penge, United formentlig sagtens kan finde i budgettet, hvis Sir Alex Ferguson beslutter sig for, at Kameni er manden, der skal være nyt førstevalg på målmandsposten.
Det rygtes at Ferguson er klar til at tilbyde en sum lige under frikøbsklausulen plus tredjekeeper Ricardo i bytte for den spændende målmand, som Uniteds talentspejdere flere gange har været i Barcelona for at se nærmere på.
Derfor har Espanyol også fået tralvt med at forlænge målmandens kontrakt, der udløber i 2007. Og en forlængelse synes at være realistisk, da Kameni fastholder, at han er glad og tilfreds i det catalanske.