Den troværdige ESPN-journalist Mark Ogden skriver, at Manchester United ifølge hans kilder ikke ønsker at sælge Paul Pogba, der i øjeblikket er ude i kulden hos José Mourinho.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Et opsigtsvækkende skifte tilbage til italienske Juventus har på rygtebasis været på tale, ligesom også FC Barcelona skulle følge franskmandens situation, selvom det ikke forventes, at den spanske storklub har økonomien til at hente franskmanden. Men uanset kommer et salg ikke på tale, skriver Mark Ogden altså.
Pogba har haft en turbulent sæson siden VM-guldet i sommer. Først kritiserede han holdets manglende offensive aktioner, og siden vristede Mourinho vice-anførerbindet af Pogbas arm. Midtbanespilleren er ikke startet inde i Uniteds seneste kampe, men Mourinho sagde forleden, at Pogba starter mod Valencia på onsdag.
Den portugisiske manager sagde i samme forbindelse, at han stadig tror på, at Pogba bliver en stor spiller.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her