Everton-boss erkender Fellaini kan skifte til United

Evertons formand erkender at Manchester Uniteds nye manager nærmest har frit spil for at hente Marouane Fellaini fra Merseyside-klubben.

Manchester Uniteds nye manager David Moyes skal ikke forvente den store hjælp i opbygningen af sin nye trup fra sin tidligere klub Everton.

Liverpool-klubbens formand Bill Kenwright slår torsdag fast at han ikke har i sinde at lade David Moyes gå på rov hos sin tidligere arbejdsgiver.

Men en af klubbens helt store stjerner Marouane Fellaini kan dog bryde netop den hensigt. Den belgiske midtbanestjerne har nemlig en frikøbsklausul på 23 millioner pund.

– Jeg har sagt til David Moyes: “Vi kender begge situationen her i Everton. Vi ved begge at der er en spiller med en frikøbsklausul, men resten er ikke til salg, siger Kenwright ifølge PA.

Tidligere på ugen bekræftede Everton den tidligere Wigan-træner Roberto Martinez som Moyes’s afløser.

Forrige artikel

Moyes: Alle skal gå all in

Næste artikel

United tæt på første sommerindkøb

ANNONCE