Det var en rasende Sir Alex, der i lørdagens nederlag til Bolton Wanderes så rødt, da han i meget klare vendinger havde fortalt kampens dommer, Mark Clattenburg, hvad han syntes om hans indsats.
Den iltre skotte forklarede således i et interview efter kampen, at han fandt tacklingerne mod sine spillere for vanvittige, og at dommerteamet ikke havde givet dem nok beskyttelse.
Nu bakker Patrice Evra op om sin manager. I et interview med The Sun beskylder han Boltons Kevin Davies for at spille svinsk, og kalder den behandling han fik på udebane for enestående:
”Det var det samme sidste år, da han ligeledes sparkede mig fra tid til anden. Jeg spurgte ham om, hvorfor han gjorde det, og han svarede bare, at det var, fordi han ikke kunne lide mig. Jeg forstår det virkelig ikke. Det er ret bizart, når man tænker nærmere efter. Hans første tackling mod mig var lige til det røde kort. Jeg var offer for flere tacklinger i den kamp, end jeg har været udsat for hele min karriere.”