I Roy Keanes biografi kritiserede den tidligere United-kaptajn Mark Bosnich for ikke at gøre en indsats for at spille for United.
Den kritik kan man ikke finde hos Manchester Uniteds franske stjerneskud, Patrice Evra, som nærmest har studeret sin engelske klub og lært alt det, som han har kunnet komme til.
“Jeg ville vide mere om klubbens, dens folk og dens historie. Jeg har nærstuderet videoer og Eric Cantona-dvd”er og fået folk til at oversætte en del bøger om United til mig.
Så når en af Uniteds store legender kommer og giver mig hånden, så kender jeg betydningen. Jeg har gjort en indsats, selvom jeg tidligere ikke har interesseret mig for sådan noget,” fortæller den franske landsholdsspiller i et interview.
Tidligere levede Evra i samme filosofi som Paul Scholes, hvor turen gik direkte hjem til familien, så snart træning eller en kamp var ovre, men nu er det anerledes.
“Jeg ville normalt tage hjem og glemme alt om fodbold, men nu vil jeg fortsætte med det, jeg gør – hvilket bare er ærgeligt for min familie!
Jeg er skiftet til en klub med så stor identitet, og jeg føler, det er min opgave at suge den til mig.”
“At lære om München-ulykken i 1958 gjorde et stort indtryk på mig.
Når jeg rejser ombord på et fly med Bobby Charlton, så undrer det mig, hvordan han kan klare det, når man tænker på, hvad han har været igennem.”
Selvom Manchester Uniteds fans allerede er vilde med den franske venstreback, så vil hans udtalelser uden tvivl gavne hans forhold til fansene, specielt i denne sæson hvor det som bekendt er 50 året for München-ulykken.
“Jeg er mere end villig til at respektere United-trøjen. Jeg opfordrer alle spillere til at vise en interesse for deres klub og identificere sig med dem. Det har hjulpet mig meget,” udtaler manden, der er en del af en søskendeflok på 24.
Evra spillede i går med i Frankrigs 6-0 sejr over Færøerne.