FA åbner disciplinærsag mod Wigan

Wigan-manager Roberto Martinez skal forklare sine kritiske udtalelser om kampens dommer, da de tidligere på måneden tabte 4-0 til United.

Det falder som regel ikke i god jord hos FA, når managere eller spillere fra den bedste engelske række sætter spørgsmålstegn ved dommerstandarden.

Og Roberto Martinez er ingen undtagelse. Således har fodboldforbundet bekendtgjort, at man indleder en disciplinærsag mod den spanske manager efter hans udtalelser oven på Wigans 4-0-nederlag til Manchester United på Old Trafford.

Her antydede en tvær Martinez, at United har dommertække, når de spiller på hjemmebane.

– Sigtelsen sker på mistanke om et brud på FA’s paragraf E3, der omhandler udtalelser i medierne, hvor det antydes, at kampens dommere/officials optræder partiske eller på anden måde bringer spillet i miskredit, skriver FA på sin hjemmeside. 

Foruden at mukke over et tidligt straffespark til United, burde dommeren ifølge Martinez havde uddelt “mindst et par røde kort” til hjemmeholdet.

 

Forrige artikel

Walcott savner van Persie

Næste artikel

Rooney og Fletcher starter mod Newcastle

ANNONCE