FA Cup-kamp mod Wolves fastlagt

Lørdag den 16. marts, klokken 20:55 fløjtes kvartfinalen i FA Cuppen mellem Wolverhampton og Manchester United. Dermed er der atter dårligt nyt for Uniteds away-fans.

Godt nyt for alle TV-seerne, mindre godt for Manchesters Uniteds medrejsende fans: BBC har fastlagt FA Cup-kvartfinalen mod Wolverhampton til lørdag den 16. marts, klokken 20:55, dansk tid.

Dermed skal United for tredje runde i streg spille sent på dagen, hvilket komplicerer rejseplanen, når man fansene skal tilbage til Manchester fra udebaneturen. 

Mandag aften på Stamford Bridge udtrykte United-fansene deres utilfredshed via et banner, de havde taget ind på stadion.

“Magic of the Cup? Sold by the FA for Monday night TV cash,” stod der på banneret.

Det er 66. gang ud af Uniteds seneste 67 FA Cup-kampe, at de vælges til live-transmission. 

 

Forrige artikel

U23: United hægtet af topkampen efter nyt nederlag

Næste artikel

Solskjær kan sætte flot rekord mod Liverpool

ANNONCE