Patrice Evra har i mange sæsoner været en af de mest habile spillere på førsteholdet for Manchester United. Han har sågar stort set ikke misset en førsteholdskamp i seks år.
Men franskmanden har været skydeskive for meget kritik hidtil i denne sæson og slutningen af sidste, hvorfor nyindkøbet Alexander Büttner muligvis står over for sin første prøvelse på højeste niveau. Alexander Büttner imponerede i sin debut for u21-holdet mod Tottenham i slutningen af august.
Avisen mener i øvrigt, at David de Gea vil blive foretrukket foran Anders Lindegaard igen efter danskeren lukkede to mål ind imod Southampton, selvom han var chanceløs ved begge situationer.