Falcao og Rojo i spil til Hull

Radamel Falcao og Marcos Rojo kan begge være en del af Louis van Gaals Manchester United-trup, der lørdag tager imod Hull City. Det bekræfter United-manageren.

Louis van Gaals fredagspressemøde var for en gang skyld spækket med gode nyheder om skadede spillere. To af Manchester Uniteds nyindkøb er således i spil til at blive en del af den Manchester United-trup, der tager imod Hull City lørdag kl. 16.

Radamel Falcao har siddet ude med en skade i læggen, siden kampen mod West Bromwich tilbage i oktober, mens Marcos Rojo  rev skulderen af led mod Manchester City og har været ude siden. Louis van Gaal bekræfter dog, at begge spillere kan blive en del af truppen til weekendens kamp.

– Vi skal lige have den sidste træningssession med, men vi har gode nyheder. Måske kan Falcao være en del af de 18 spillere, og måske kan Rojo være en del af de 18, siger van Gaal ifølge Manutd.com.

Udover Rojo og Falcao er Ander Herrera og Jonny Evans nu også skadesfri. Duoen spillede begge for U21-holdet i løbet af ugen, men det er endnu uvist, hvor langt de er fra en startplads på førsteholdet.

Forrige artikel

Van Gaal: Shaw-skade ikke så slem

Næste artikel

McGrath: Stor fremtid for Blackett og McNair

ANNONCE