Faldende salgstal hos Red News

Manchester United er en af de klubber i England med flest fanzines, altså magasiner der er skrevet af fans for fans. Men fanzine-industrien i Manchester…

Manchester United er en af de klubber i England med flest fanzines, altså magasiner der er skrevet af fans for fans.

Men fanzine-industrien i Manchester United ldier i disse år store tab.
Således melder Red News, som er det ældste fanzine for United-fans, at salgstallene for bladet er faldet med hele 18% i denne sæson.

Det er foruroligende tal for et sådan blad, som altid har virket som et talerør for Manchester United-fans.

Red News er et af de 3 fanzines fra United-fans. Udover dem, så er der Red Issue, som vurderes til at være det største, og United we Stand, som er det mindste af de 3.

De 3 fanzines har intet at gøre med Manchester United, men har alle kilder indenfor murene som blandt andet gør, at det altid er spændende at læse deres magasiner, som udkomer cirka hver måned.

I stortset hvert magasin har de 3 fanzines også eksklusive interviews. Her på det sidste har Red News blandt andet bragt interviews med David Beckhams far, Ted, som selv går til hver United-kamp.
I samme nummer havde bladet også interviewet med Edwin van der Sar.

OldTrafford.dk vil derfor gerne anbefale alle Manchester United-fans at støtte de 3 fanzines, som alle har et særdeles godt magasin. Personligt, så køber jeg dem alle 3, når jeg kan komme til det, da jeg gerne vil have det hele med. Dog har jeg abonnement på Red Issue, hvor blandt andet Pete Boyle har en klumme.

Red News og Red Issue koster begge 2 pund i løssalg.
Abonnement for 10 numre inkl. fragt koster 30 pund.

Du kan læse mere om de 3 fanzines på deres hjemmeside:
Red News
Red Issue
United We Stand

Forrige artikel

Mikel-advokater afviser Fergie-påstand

Næste artikel

Ferguson: Ruuds rekord fantastisk

ANNONCE