Fans: Chicharito årets spiller

Manchester Uniteds førsteholdstrup tog en puster fra forberedelserne til Champions League-finalen, da der onsdag blev afholdt den årlige galla på Old…

Manchester Uniteds førsteholdstrup tog en puster fra forberedelserne til Champions League-finalen, da der onsdag blev afholdt den årlige galla på Old Trafford.

Her blev der traditionen uddelt en række priser, og blandt andet skulle både fans og spillere have lov at kåre årets spiller i klubben.

Fansenes valg faldt efter en tæt afstemning på publikumsdarlingen Javier Hernandez, som med 21 procent af stemmerne akkurat slog Nani på målstregen og blev præsenteret med Sir Matt Busby Trophy.

Nani kunne trøste sig med at vinde afstemningen blandt spillerne selv, mens Wayne Rooney ikke overraskende saksesparkede årets mål i kassen mod Manchester City.

På reserveholdet blev direktørsønnen Oliver Gill udråbt som årets spiller, mens samme ære på det spændende U18-hold gik den til hårdttacklende midtbanemand Ryuan Tunnicliffe.

Forrige artikel

Holloway: Forrykt at angribe Fergie

Næste artikel

Ferguson: Gid jeg var ham der hev det banner frem på Anfield

ANNONCE