Fellaini: Ligaen er vanvittig

Marouane Fellaini håber, at Manchester United kan slutte sæsonen stærkt af i kampen om 4. pladsen i Premier League.

Marouane Fellaini sikrede Manchester United videre avancement i FA Cuppen efter, at han i kampen mod West Ham scorede det afgørende mål til 1-2. Et mål, der ifølge ham selv ikke var held, men derimod en god forudsigelse af ham.

 

Onsdag aften gælder det så kampen mod Crystal Palace som United skal vinde for fortsat at holde liv i håbet om top fire.

– Ligaen er vanvittig i denne sæson. Alle hold kan tabe point, så vi er nødt til at kæmpe til det sidste. At vinde et trofæ er stort, og vi håber på at gøre dette, men at spille i Champions League næste sæson er meget vigtigt, udtaler Fellaini til United Review.

– Det ved alle spillerne, og vi forsøger at slutte sæsonen stærkt af. Det vil blive svært, men vi har kvaliteten til at konkurrere med de andre hold. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at ende i top fire.

Kampen mod Crystal Palace er en af de tre sidste kampe, som Louis van Gaals mandskab har tilbage i denne sæson på Old Trafford i Premier League. Fellaini håber, at dette kan være en vigtig del af at vinde de sidste kampe.

– Mange hold bryder sig ikke om at spille på Old Trafford. Det er et svært sted at spille, og vi har altid vores fans med os. Dette skal vi udnytte til vores fordel, og være sikre på at vi leverer.

– Palace er et godt hold, og de har en masse kvalitet i offensiven. Vi skal være klar på dette, men samtidig spille offensivt, da vi spiller hjemme. Det er en god test for os før den store kamp på lørdag.

Kampen vises på TV3 Sport 2 og Viaplay kl. 21.00

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Crystal Palace

Næste artikel

Startopstillingen mod Crystal Palace

ANNONCE