Fellaini vil vinde trofæer

Ifølge Marouane Fellaini er muligheden for at vinde store trofæer med Manchester United det spillerne stræber efter hver dag.

Marouane Fellaini bragte Manchester United foran i 1-1 kampen mod Celta Vigo i torsdags, der sendte United videre til Europa League-finalen med en samlet sejr på 2-1.

Fellaini, der har karantæne, når holdet senere i dag møder Tottenham på White Hart Lane, er opsat på at hjælpe holdet med at sikre trofæet, når United den 24. maj skal spille Europa League finalen mod Ajax Amsterdam.

– Du spiller fodbold for at vinde ting, fortæller den store belgier til MUTV.

– Du vågner hver morgen og tager til træning for at arbejde på det mål. Hvis vi vinder vil det være et fantastisk øjeblik, men der er stadig en masse arbejde der skal gøres.

– Vi har arbejdet hårdt for at nå til finalen, og vi har motivationen til at vinde den. Det er et stort trofæ som klubben aldrig har vundet.

– Det var et vigtigt mål [mod Celta Vigo, red.] fordi det hjalp os til finalen. Jeg synes alle spillerne, personalet, supporterne og hele klubben fortjener det.

– Tilskuerne var fantastiske, og de presser os i hver kamp. Vi har spillet 14 kampe i Europa League, hvilket er meget, men vi er i finalen nu og vil gøre alt for at vinde den.

Modstanderne i finalen blev hollandske Ajax Amsterdam. Fellaini forventer en hård kamp mod et energisk hold.

– Ajax er en stor klub med en masse historie. En masse talentfulde spillere har spillet der. I øjeblikket har de unge og talentfulde spillere med energi.

– Vi så deres første kamp mod Lyon, og de løb overalt. Det vil blive hårdt, men vi er erfarne spillere. Jeg tror altid erfaringen er vigtig. Vi ved, hvordan vi skal spille imod dem, så lad os se, hvordan det går.

Ajax Amsterdam og Manchester United møder hinanden den 24. maj i Stockholm.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Mkhitaryan vænner sig stadig til livet i Premier League

Næste artikel

Tuanzebe starter mod Spurs!

ANNONCE