Ferdinand: Arsenal-kamp ikke titelafgørende

Uniteds engelske forsvarsspiller maner altså til besindighed omkring kampen på Emirates Stadium, der kan sende enten United eller Arsenal i front af The…

Uniteds engelske forsvarsspiller maner altså til besindighed omkring kampen på Emirates Stadium, der kan sende enten United eller Arsenal i front af The Premiership.

Dermed tillægger han altså ikke kampen lige så stor betydning, som både Sir Alex Ferguson og Arsené Wenger ellers har givet udtryk for.

Dog mener han, at United vil kunne sende et stærkt budskab til de andre mesterskabsaspiranter, hvis de tager fra London med tre point:

”Vinder vi på Emirates, vil det sende et klart signal til de andre tophold. Jeg tror dog ikke, at udfaldet af kampen reelt vil vise, hvem der er stærkest. Sæsonen er ikke mange runder gammel, men det er klart, at vi skal kæmpe for pointene for at blive i toppen af tabellen.”

Den tidligere Leeds-spiller udtrykker i samme vending stor lettelse over, at United er begyndt at score mål, og at formen fra sidste sæson er ved at vende tilbage:

”Vi er begyndt at score mål igen, hvilket vi havde svært ved i starten af sæsonen. Det har selvfølgelig gjort en stor forskel. Vi havde chancerne, men manglede skarphed foran målet.”

Forrige artikel

Veloso: United en drømmeklub

Næste artikel

Neville fik comeback

ANNONCE