Ferdinand formentlig ude mod Porto

Rio Ferdinand har døjet en del med småskader i de seneste måneder. Han var ude af Englands venskabslandskamp forrige weekend med ryg problemer, hvilket…

Rio Ferdinand har døjet en del med småskader i de seneste måneder. Han var ude af Englands venskabslandskamp forrige weekend med ryg problemer, hvilket han også har døjet med tidligere i år, og han måtte udgå af onsdagens VM kvalifikationskamp mod Ukraine med en skade. En skade der holdt ham ude af opgøret mod Aston Villa i går på Old Trafford.

Til Skysports siger Ferguson i dag, ”Jeg tror ikke at nogle af de skadede spillere når at komme tilbage mod Porto. Men vi har spillere til rådighed igen efter karantæne, hvilket er godt. Vidic vil spille i midterforsvaret med Evans, hvor O’Shea så rykker ud på højreback.”

Det er Nemanja Vidic, Paul Scholes og Wayne Rooney, der alle vender tilbage til United efter at have afsonet karantæne i Premier League kampen mod Villa. Det glæder Ferguson, at han igen har flere af sine stjernespillere til rådighed til Porto kampen, der altså kommer cirka 48 timer efter seneste kamp. Noget der kan betyde, at rutinerede Ryan Giggs muligvis ikke er frisk nok til Champions League kampen.

”Rooney og Scholes vil være til rådighed, hvilket vil give os mere erfaring og tryk på offensivt, og desuden er Park til rådighed hvilket giver mig flere muligheder tirsdag. Men jeg må vurdere hvor frisk Giggs er, efter at have spillet 90 minutter mod Villa. Det er et stort krav, at bede en 35-årig om at spille to kampe på det her niveau med så kort mellemrum,” siger Ferguson.

Forrige artikel

Ferguson vil passe på Macheda

Næste artikel

Machedas overskrifter

ANNONCE