Med søndagens 1-0-sejr over ærkerivalerne fra Liverpool, holder de forsvarende mestre fra Manchester Arsenal i kort snor i toppen af Premier League. United har således kun ét point op til “The Gunners”, mens afstanden til Chelsea, Manchester City og Liverpool blev forøget.
Rio Ferdinand var om nogen med til at holde Liverpool fra at score, og han udtaler nu i et interview med The Sun, at sejren betød enormt meget for selvtilliden:
“Som United-spiller er det det bedste at slå Liverpool på Anfield Road. Det var virkelig godt for selvtilliden.”
Desuden mener den engelske landsholdsspiller, at sejren ligeledes var et tegn på, at United er et homogent hold:
“De troede oprigtigt på, at de kunne vinde kampen. De har spillet godt på det seneste, og de havde holdet til at gøre det. Derfor er sejren et tegn på, at vi er et godt og sammentømret hold. Moralen i truppen er helt i top.”