Ferdinand risikerer karantæne og bøde

Ifølge flere engelske medier kan Rio Ferdinand risikere fire spilledages karantæne, en bøde på 200.000 pund samt at se anførerbindet på landsholdet gå til…

Ifølge flere engelske medier kan Rio Ferdinand risikere fire spilledages karantæne, en bøde på 200.000 pund samt at se anførerbindet på landsholdet gå til John Terry som følge af en episode efter kampen mellem Chelsea og United i april måned.

FA har nu bedt om billedmateriale samt vidneudsagn fra de implicerede parter, for at kunne tage stilling til, om Ferdinand skal have karantæne fra starten af den kommende sæson. En karantæne, som også vil spærre ham fra landskampen mod Tjekkiet i august, en kamp hvor Fabio Capello ville udnævne sin faste kaptajn.

Al balladen opstod i de hede sekunder, efter United havde tabt en vigtig kamp i guldstriden til Chelsea. Ferdinand sparkede i frustration til en bandereklame og kom samtidig uheldigvis til at ramme en steward. Ferdinand kom dog hurtigt tilbage fra omklædningsrummet for at undskylde mange gange til den kvindelige steward for episoden og sendte kort efter blomster til hende som yderligere undskyldning.

Ferdinand har indrømmet, at han sparkede til banden, og han kom til at strejfe kvindens fod. Det endnu uvist, hvornår FA træffer en afgørelse.

Forrige artikel

Cannavaro: Ronaldo bør opfylde sin kontrakt

Næste artikel

Berbatov tættere på United

ANNONCE