Den engelske landstræner Fabio Capello er ikke bange for at grave dybt i kassen med nye navne, når han udtager sit landshold.
Sunderlands Jordan Henderson er en af en håndfuld spillere, som har fået debut i år. Og ifølge Ferguson bør Capello kigge lidt længere frem på banen, når Sunderland spiller.
“Danny Welbeck har om nogen bevist, at fast førsteholdsfodbold kan give vinger. Han har været gennem en rivende udvikling på kort tid, han har gjort det helt fantastisk.”
“Selvfølgelig har Danny erfaring fra to cupfinaler og FA Cup-semifinalen mod Everton, men han fik for lidt spilletid til at vise de fremskridt, som han gør nu. Han har været fantastisk i Sunderland. Han må få landsholdsdebut på et eller andet tidspunkt, og det er præcis det vi har ønsket at få ud af det,” siger Ferguson.
Spørgsmålet er, om Welbeck får landsholdsdebut i Parken, når Danmark og England brager sammen 9. februar.