Fergie: Carrick tæt på – Gattuso langt væk

Lige siden de engelske tabloidaviser ramte gaderne i morges, har der været spekuleret i en præsentation af Carrick på Old Trafford allerede i dag. Flere…

Lige siden de engelske tabloidaviser ramte gaderne i morges, har der været spekuleret i en præsentation af Carrick på Old Trafford allerede i dag. Flere medier mener nemlig at vide, at Tottenham og United allerede er blevet enige om en overgangssum på 18 millioner pund her på Carricks 25 års fødselsdag. Da der under et interview med MUTV i dag blev spurgt ind til situationen omkring den engelske landsholdsspiller, kunne Fergie bekræfte, at der arbejdes heftigt på netop den sag:

“Vi er tæt på. Vi er nået til enighed omkring visse dele af det, men jeg tror måske, det sidste vil falde på plads i løbet af dagen”, siger Ferguson om det, der kan blive sommerens første indkøb.

Til gengæld må United-fans med håb om at se en ægte midtbaneterrier som Roy Keanes afløser skrue forventningerne ned, idet AC Milans nedsatte straf og Champions League-deltagelse gør det stort set umuligt for skotten at lokke Gennaro Gattuso til Old Trafford:

“Hvad angår Gattuso, har det hele tiden været et spørgsmål om at vente og se, hvad der skete med AC Milan. Siden de stadig er med i Serie A og også får lov til at spille i Europa, er chancerne for fremskridt på den front meget små, fordi han er så vigtig en spiller for dem”, lyder den åbne vurdering fra Ferguson, der i samme interview også afviste Tottenham-spydspidsen Jermain Defoe som en afløser for Real Madrid-bundne Ruud van Nistelrooy.

Forrige artikel

Ruud: Beckham havde noget at sige

Næste artikel

Så skrev Ruud under

ANNONCE