Fergie: City er den største konkurrent

Sir Alex Ferguson mener, at Manchester City bliver den sværeste forhindring i forhold til at genvinde mesterskabet. Skotten kalder desuden Chelsea for en stærk konkurrent.

Dårligt nok er Premier League-sæsonen 2012/13 startet, før at Sir Alex Ferguson og Roberto Mancini indleder deres mindgames. 

Manchester City-manager Mancini sagde fornyligt, at Manchester United var favoritter til titlen – ikke hans egne regerende mestre. 

Den lunefulde skotte har dog hurtigt svaret igen på italienerens udtalelser. 

– Vi er favoritter hver weekend ifølge ham. Går det nogensinde op for ham, at han har et rimelig godt hold selv? 

– Hvis du spørger mig, hvem der er vores største konkurrent i år, så svarer jeg uden tvivl Manchester City, udtaler Ferguson ifølge Manchester Evening News.

Chelsea kommer også til at være med
Roman Abramovichs London-klub har også oprustet godt ovenpå Champions League-triumfen fra sidste sæson. Eden Hazard, Oscar og Marko Marin er nogle af nyerhvervelserne, og Uniteds 70-årige manager undervurderer heller ikke Chelsea. 

– Jeg er sikker på, at de bliver en udfordrer, men jeg ser City som den største rival. 

– Rivaliseringen (mellem City og United, red) har stået på i 100 år, ikke bare sidste år. Naboer er naboer. Derby-kampe vil aldrig forandre sig, udtaler Ferguson. 

Taber ikke på målforskel 
Sidste sæson tabte Manchester United for første gang nogensinde mesterskabet på grund af målforskel, da “de lyseblå” havde en målscore, som var otte mål bedre end Fergies tropper. 

I løbet af sommeren har Ferguson dog oprustet sin trup med offensinve forstærkninger, såsom Shinji Kagawa og Robin van Persie, og han forsikrer, at United ikke taber på grund af dårligere målforskel igen. 

– Lige meget hvor meget erfaring vi har i at vinde titler, så var sidste sæson anderledes. Det var første gang, at nogen slog os på målforskellen. Det kostede os ligatitlen, og det kommer ikke til at ske igen. Tro mig. 

Kunne du tænke dig at opleve Shinji Kagawa, Robin van Persie og alle de andre LIVE? Bestil din rejse til Manchester gennem oldtrafford.dk! 

 

Forrige artikel

Rygte: Sunderland vil redde Berbatov

Næste artikel

United tæt på ny hollænder

ANNONCE