Fergie er vild med Valencia

25-årige Valencia sad ude med en skade i over seks måneder, efter han brækkede sin ankel i september i en Chmpions League-kamp mod Rangers. Den…

25-årige Valencia sad ude med en skade i over seks måneder, efter han brækkede sin ankel i september i en Chmpions League-kamp mod Rangers.

Den ecuadorianske wing vendte tilbage i en FA Cup-kamp mod Arsenal i sidste måned, og siden da har Manchester United vundet fem kampe i træk.

Sir Alex Ferguson er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de to ting. 

“Vi forventede, at Antonio ville komme tilbage på den her måde. Han er en utrolig fodboldspiller, der altid udgør en trussel. Hans forståelse for spillet er forrygende. Drengen har hele pakken – balance, styrke og hurtighed,” siger Ferguson til The Independent og afslører, at United kæmpede for at få wingen klar hurtigst muligt. 

“Da vi nærmede os, at han var klar, kunne vi ikke få ham tilbage hurtigt nok. Vi arragerede nogle kampe bag lukkede døre for at få hans tempo og rytme tilbage.”

Valencia er vendt tilbage i forrygende form, og samtidig spiller Nani sin bedste sæson i den røde trøje. Ferguson har dermed to fløje, der kan afgøre kampene. Det fornøjer naturligvis skotten, der ikke er sen til også at rose portugiseren.  

“Nani har haft en fantastisk sæson. At have de to til rådighed på dette tidspunkt af sæsonen er et kæmpe boost.”

Forrige artikel

Opstillingen mod Chelsea

Næste artikel

United knuste Romans drøm endnu engang

ANNONCE