Fergie: Forrygende kamp

Ovenpå det pinlige nederlag til City har der i dagene op til Arsenal-kampen været en trykket stemning i Uniteds trup. Ferguson mærkede den triste stemning…

Ovenpå det pinlige nederlag til City har der i dagene op til Arsenal-kampen været en trykket stemning i Uniteds trup. Ferguson mærkede den triste stemning på nærmeste hold og mener den havde indflydelse på storsejren over Arsenal:

“Jeg tror, vi alle sammen var skuffede med os selv efter City-kampen. Der var en følelsesløs og flad stemning i truppen, og det krævede en modreaktion. Den fik vi, og det var en modreaktion i stor stil.”

“Det var en forrygende indsats, og alle kan være stolte af deres præstationer. Det var virkelig en holdindsats, og det var påkrævet, hvis vi skulle slå Arsenal.”

Spillere som Nani og Anderson storroses i alle medier for deres flotte indsats, men Ferguson fremhævede over for Sky Sports en anden spiller som kampens helt store profil:

“Darren Fletcher har ikke startet en kamp i to måneder, og i dag viste han, hvor god en spiller, han faktisk er. Nogle gange er du nødt til at sætte dit hold efter modstanderen, og jeg synes, at denne kamp var skræddersyet til en spiller som Darren.”

United sikrede sig med sejren, at de er med i puljen, når der på mandag trækkes lod til sjette runde. Indtil videre er der, udover United og Chelsea, ikke kommet flere Premier League-hold videre. Så chancerne, for at United undgår et Premier League-hold for første gang i to år, må siges at være større end nogensinde.

Forrige artikel

United ydmygede Arsenal

Næste artikel

Lodtrækning mandag kl 14.25

ANNONCE