United kan kun trække 5 forskellige hold, når der trækkes lod i morgen: Juventus, Ac Milan, Inter Milan, Monaco og Bayer Leverkusen.
Ferguson har, som bekendt, været i klubben i 18 år. I alle disse år, har United aldrig spillet en turneringskamp imod AC Milan. Dette gør, at Ferguson har en følelse af, at United trækker netop AC Milan i morgen.
Ferguson sagde til klubbens hjemmeside: “Vi har spillet to gange imod Monaco, Inter Milan og Bayer Leverkusen. Det eneste hold, vi ikke har mødt er AC Milan”
Han fortsatte:
“Vi har aldrig mødt AC Milan i en turneringskamp, men vi spillede imod dem på touren i USA, sidste sommer.
Men jeg tror, at skæbnen parrer os med dem i år – det har jeg en følelse af.
Juventus kender vi godt. Dem har vi spillet imod mange gange. Det meste af deres hold er stadig intakt, selvom de har fået forstærkninger enkelte steder, samt en ny manager.”
Den første af de to kampe spilles på Old Trafford enten den 22. eller den 23. februar.