Næste uges møde mod Lyon i Champions League fik Ferguson til at spare Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo. De sad på bænken i de første 70 minutter på Craven Cottage.
De to offensive spillere var dog ikke savnet målmæssigt, da United allerede førte med tre, da de trådte ind på græsset.
Målene blev sat ind af Hargreaves, Park og et selvmål af Simon Davies, og det betød United hentede flere point end Arsenal, hvilket var til glæde for bossen.
“Banen var livlig. Det var en blæsende dag, og under disse forhold er koncentrationen vigtig, og jeg synes, vi gjorde et godt stykke arbejde,” sagde Ferguson til Sky Sports.
“Det tilfredsstillende for mig var, at jeg kunne benytte bredden i truppen. Vi har en vigtig kamp på tirsdag mod Lyon og at kunne hvile Rooney og Ronaldo, var vitalt for os.”
“Holdet, jeg valgte, viste stor lyst for kampen og kæmpede virkelig hårdt.”
“Jeg synes ikke, at Fulham var stærke i straffesparksfeltet, men uden for det spillede de en god gang fodbold og pressede bolden meget godt og gav os en test.”
“At score et mål lige ved halvleg dræbte dem egentlig. Det var et godt mål fra Park, hans første i år, så det er vi glade for,” fastslår Ferguson.
Den overbevisende række af mål sikrer også, at United vedholder den overlegne måldifference over for Arsenal, som i sidste ende kan betyde et mesterskab. Det beviser, hvor tæt mesterskabskampen i Premier League er i år.
“Ja, hvis vi kommer hen til en målscoreafgørelse, så kan det gøre en forskel, ingen tvivl om det og jeg tror, vi nu er syv mål foran Arsenal.”
“Men som det er gået i de sidste par uger, så vipper det. Vi førte med tre point på et tidspunkt, og det blev sløset væk. Så var vi fem point bagefter Arsenal, og nu er det nede på et point, og det synes at vippe en smule.”
“Men vi er også nødt til at kigge over skulderen. Chelseas række af mål i dag (4-0, red.) var eftertrykkelig, og de kæmper også med fjerdepladsen, så det ser ud som om, at det bliver en fantastisk slutspurt.”
United havde muligheden for at kravle op på førstepladsen, hvis ikke Nicklas Bendtners sene scoring i The Gunners kamp mod Aston Villa, som sikrede London-holdet det ene point.
Ferguson kunne ikke modstå fristelsen for at joke med resultatet.
“I 95. minut, var det ikke?”
“Typisk syv minutters overtid ved Arsenal,” jokede Ferguson.