Fergie hylder Giggsy

Med kun 18 måneder tilbage af hans kontrakt, virker det som et meget velvalgt tidspunkt at komme i kanonform på, og Giggs har da også, med scoringer i de…

Med kun 18 måneder tilbage af hans kontrakt, virker det som et meget velvalgt tidspunkt at komme i kanonform på, og Giggs har da også, med scoringer i de sidste 3 kampe, haft stor del i, at Manchester United har vundet 8 af de sidste 9 kampe.

”Det er fantastisk at se en spiller med sådan et momentum og sådan en balance, som han har. Sammen med Paul Scholes og Roy Keane er han virkelig vokset med opgaven,” sagde Fergie og giver dermed et lille fingerpeg til David Gill om Giggs’ ønskede kontraktforlængelse.

”I den form er han en af verdens bedste fodboldspillere,” fortalte Fergie til ITV.

Gill har ellers hidtil ikke ønsket at forlænge Giggs’ kontrakt med yderligere to år, da det er klubbens egen politik, at man ikke giver mere end en 1-års forlængelse til spillere der er over 30 år.

Hvis Giggs ikke får sin kontrakt fornyet, vil klubben formentlig prøve at sælge ham til sommer, for at han ikke skal gå transferfri om 18 måneder, men Fergie vil ikke lade ham gå frivilligt, fordi han er blandt dem der skal udvise tålmodighed i kampen om mesterskabet.

”Ryan, Paul og Roy er dem med erfaring, for de har prøvet at være flere point efter mange gange, og de kan udvise den tålmodighed, som vi har brug for lige nu. Det vil helt bestemt hjælpe os, når vi går ind i de sidste par måneder af sæsonen.”

Forrige artikel

Carrick: Kanouté kan sænke United

Næste artikel

United - Tottenham Hotspur

ANNONCE