Arsenal – Manchester United bliver meget mere lige, end de to holds første opgør i sæsonen, der som bekendt endte 8-2 til de forsvarende mestre.
Så kontant er meldingen fra Uniteds manager, der forudser en svær kamp.
”Der vil ikke være lige så åbent som sidste gang. Det er der absolut ingen chance for. Der vil ikke være meget mellem de to hold. De har kun lukket seks mål ind på hjemmebane i år, så vi er klar over, at det bliver en svær kamp,” siger Sir Alex Ferguson ifølge Goal.com.
Der er kickoff på søndag klokken 17.