Fergie: Jeg tvivler på Hargreaves

Owen Hargreaves har spillet seks minutters fodbold i de seneste to år, og Manchester United overvejer at smide midtbanespilleren på porten til sommer. Her…

Owen Hargreaves har spillet seks minutters fodbold i de seneste to år, og Manchester United overvejer at smide midtbanespilleren på porten til sommer.

Her udløber den fire-årige kontrakt, som Hargreaves skrev ved ankomsten fra Bayern München i 2007, og hans fremtid står ikke øverst på dagsordenen på Old Trafford.

“Det er ikke et emne, vi beskæftiger os med i øjeblikket. Han er taget til München for at mødes med en specialist, og jeg tror jeg på alles vegne kan sige, at det er bekymrende, at han ikke har spillet i to år. Man skal være superoptimist for at mene, at udsigterne for ham er rosenrøde,” siger Ferguson.

“Vi har en pligt til at prøve hjælpe ham, det er i sig selv en kæmpe udfordring at få ham tilbage på et niveau, hvor han har mulighed for at fortsætte karrieren som fodboldspiller på topplan. Kan han vinde over skadeshelvedet? Det skal han.”

Hargreaves fik chancen i startopstillingen i opgøret mod Wolves for en måned siden, men han gik tragisk nok i stykker allerede efter fem minutter.

Forrige artikel

Militærjunta ville købe Manchester United

Næste artikel

Owen skal i ordentlig form

ANNONCE