Fergie: Manucho bør få arbejdstilladelse

Det skabte næsten choktilstand på Old Trafford, da det før jul blev meddelt, at Manchester United har skrevet kontrakt med Manucho Goncalves efter et…

Det skabte næsten choktilstand på Old Trafford, da det før jul blev meddelt, at Manchester United har skrevet kontrakt med Manucho Goncalves efter et prøveophold.

Den totalt ukendte angolaner på 24 år havde ingen indtil da hørt meget om, og han spillede da også i hjemlandets liga. Men ved African Nations Cup har Manucho med tre kasser i to kampe slået sit navn fast, og afrikaneren har gjort sig fortjent til en arbejdstilladelse, mener Sir Alex.

“Hans mål hjælper blot til med at lette processen med at få arbejdstilladelse, det er jeg ret sikker på. Han har et stort talent, og det bliver spændende at se, hvordan han begår sig i resten af turneringen,” siger Sir Alex til manutd.com.

Til trods for Manuchos overraskende succes ved mesterskaberne i Ghana, forventer Ferguson ikke, at det bliver før til sommer, at porten til det engelske eventyr åbnes for Manucho. Indtil da må han lejes ud.

“Når han får en arbejdstilladelse, vil det være for sent på sæsonen til, at vi rigtig kan bruge ham. Vi vil formentlig forsøge at leje ham ud for resten af sæsonen,” slutter manageren om sit afrikanske nyindkøb.

Forrige artikel

Grådig Evra chokerer United

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Portsmouth

ANNONCE